3 ting du skal opleve i Malaga

Tag

Overvejer du, eller har du en tur til Malaga i kikkerten? Så vil der være mange spændende oplevelser, du kan planlægge at besøge. Malaga ligger ved kysten i den sydlige del af Spanien. Det er en fascinerende by, som byder på lidt af hvert. Læs med her, og bliv klogere på hvad du skal opleve i Malaga.

Malagas smukkeste seværdighed og udkigspunkt

Rejser til Malaga er uforglemmelige. Malaga er den perfekte kombination mellem strand og storby. Midt i Malaga findes den mauriske borg Alcazaba. Borgen ligger op ad en bakketop midt i byen. Der er gange og stier op til borgen, hvor du undervejs vil kunne dufte til appelsintræer og høre rislende lyde fra små fontæner. Når man kommer til toppen af borgen, vil der være en smuk udsigt udover byen med havet i baggrunden. Borgen emmer af historie, da dens beliggenhed var et værn mod pirater. Find din ordbog frem, da al information ved borgen er skrevet på spansk. Desuden koster det penge at komme ind på stedet.

Spansk madkultur

Vi mennesker er madglade, og i det spanske køkken er der noget for enhver smag. Mange forbinder spansk mad med tapas og vin. Generelt består den spanske mad af grov og enkelt tilberedt mad. Tapas kan både bestå af kolde og varme retter. Oftest består det af en skive hvidt brød, som man selv kan putte skinke, pølse, ost eller paté på. Dog kan tapas også bestå af små retter uden brød, såsom æggekage (tortillas), kødboller med sovs, ansjoser, rejer og meget andet. En anden populær spansk ret er Paella. Det er en risret, som oftest tilberedes med safran og forskellige skaldyr eller chorizopølse. Malaga har også et stort og farverigt madmarked, La Merced. Her finder man friske grøntsager, fisk og ost.

Picasso museet

Hvad end du er Pablo Picasso fan, er Picasso museet i Malaga et besøg værd. Her er der mellem 2-300 værker fra den verdensberømte kunstner. Picasso blev født i Málaga i 1881 og voksede op i byen. Derfor hører museet naturligvis hjemme i Málaga. Du vil med garanti få en større forståelse af Picassos indflydelse på kunst, når du studerer hans skitser, skulpturer og malerier. Desuden kan du besøge cafeen på Picasso museet, hvor du kan nyde et glas vin i haven. Om aftenen bliver der ofte afholdt seminarer, digtoplæsninger og musik.

Kort over Malaga

Rejseforsikring til USA

Tag

Har du husket rejseforsikringen inden du tager afsted til New York?

Sundhedssystemet i USA er markant anderledes end det vi kender i Danmark, og det er ikke gratis at blive tilset af en læge eller at komme på hospitalet. Omkostningerne på de amerikanske hospitaler er nogle af de højeste i verden, og det kan blive en slem økonomisk overraskelse, hvis uheldet er ude, og du ikke har en rejseforsikring. Derfor er det meget vigtigt at du husker en rejseforsikring til USA.

Hvad skal min rejseforsikring til USA dække?

Som præsenteret ovenfor er udgifter til læge- og hospital blandt de vigtigste, som din rejseforsikring til USA bør dække. Herefter er det syge- og hjemtransport, der betyder, at du eksempelvis kan transporteres hjem i et ambulancefly, hvis dette bliver nødvendigt.

Husk rejseforsikring til USA

Dækning af hjemtransport kan blive relevant i flere forskellige scenarier: eksempelvis, hvis du er kommet til skade under dit ophold og bliver indlagt på hospitalet, og herefter ikke er i stand til at rejse hjem på almindelig vis. Du skal måske lægge ned på flyturen hjem og/eller have eskorte af en læge, der kan give dig medicin på flyturen. En rejseforsikring fra Dansk Rejseforsikring vil dække disse udgifter.

Et andet eksempel hvor hjemtransportdækning aktiveres er, hvis en af dine pårørende i Danmark bliver alvorligt syg, kommer slemt til skade, eller afgår ved døden. I disse eksempler vil vores rejseforsikring dække udgifterne til din flybillet til Danmark og tilbage til dit rejsemål, såfremt det ønskes.

I USA er personlige sagsanlæg hyppigere og større end vi kender dem i Danmark, og derfor er det en god ide, at have en ansvarsdækning når du rejser til USA. Vores ansvarsdækning opdeles i to områder:

  1. Tingskader, som eksempelvis dækker, hvis en forsikret ødelægger andres ting og gøres ansvarlig for skaden.
  2. Personskader, her vil forsikringen typisk dække, hvis den forsikrerede gøres personligt ansvarlig for en skade på en anden person.

Gode råd til din rejseforsikring inden afrejsen til USA

Har du også svært ved at overskue, hvilken rejseforsikring, der er den perfekte til din rejse? Vi har samlet et par gode råd, der forhåbentlig gør dit valg lettere.

Køb rejseforsikringen inden afgang, da de fleste forsikringsselskaber, ikke forsikrer rejsende der allerede er på destinationen.

Vær i god tid, og gennemlæs materialet. Det er vigtigt, at du som minimum er dækket for lægebehandling, hospital, syge- og hjemtransport plus ansvarsdækning.

Tjek rejsedatoen på forsikringspolicen og den valgte geografi. Forsikringen gælder udelukkende den periode og geografi du har oplyst så være omhyggelig med datoerne og geografien.

Hos Dansk Rejseforsikring kan du let købe en rejseforsikring til USA, og du kan altid fortryde dit køb, inden du rejser og få alle pengene retur helt uden gebyrer.

Læs mere om rejseforsikring USA her og beregn prisen på en rejseforsikring hos Dansk Rejseforsikring.

Kort over USA

Her skal du bo i New York – Soho & Lower East Side

Høje bygninger i Soho på Manhattan i New York City
Soho på Manhattan

Da jeg i efterårsferien skulle rejse til New York for første gang, havde jeg forventet så hektisk en stemning, at byen ville være trættende i længden. Efter at have besøgt byen i en uge, var jeg helt forgabt i den – meget mere end jeg havde forventet.

En stor del af grunden til, jeg blev så forelsket i byen var netop, at den viste sig også at være enormt hyggelig. Selvom jeg var helt smadret hver aften, på grund af det hektiske miljø, fandt jeg også nogle områder af byen, der føltes som små oaser.

New York er hektisk

For New York som by kan nemlig både byde på det helt hektiske, i en skala vi ikke er vant til at se i Europa, men også på mere afslappede bydele, hvor bygningerne ikke er lige så høje, og det vrimler med hyggelige kaffebarer, restauranter og butikker. Hvis du vil opleve det helt vilde, overvældende New York, vil jeg anbefale at du besøger 5th Avenue, der nok er byens mest kendte shoppinggade. Derudover er Times Square helt sikkert også en af de vigtigste seværdigheder man skal tikke af på sin tur.

View over hektisk byliv på Times Square i New York fyldt med biler og fodgængere
Hektiske Times Square

Jeg vil dog ikke anbefale, at man planlægger at opholde sig på disse steder hele ugen – så får man simpelthen ikke oplevet, hvor meget New York egentlig kan. Det er steder som Lower East Side og SoHo, der virkelig viser, hvor hyggelig New York kan være, og som er de områder man længes efter længe efter man har forladt byen.

Det er også disse to områder jeg vil anbefale, at man booker sit hotel i, når man skal på ferie i New York. Selvom Times Square umiddelbart ser mere central ud, er det ekstremt billigt og nemt at komme rundt i byen med Subwayen, og hvis du bor i SoHo eller Lower East Side, vil jeg mene at du kommer til at opleve en roligere base og ser det ægte New York fremfor det mere turistede.

Soho & Lower East Side er cool

SoHo er ligesom 5th Ave også en af de bedste steder at shoppe i byen. Her finder du alle de velkendte butikker, men også mindre, der har flere specielle varer end de gængse butikker.

5th Avenue i New York set fra oven med en række af de kendte gule taxier i billedet.
5th Avenue – New York

Det bedste ved SoHo er dog stemningen og arkitekturen. Her er bygningerne som sagt ikke så høje, og de er ekstremt velholdte, med træer langs vejen, og næsten alle bygninger har de velkendte brandstiger på facaden. SoHo er med andre ord det gamle New York, bare ekstremt velholdt.

Udsigt over skyline på Lower East Side i New York.
Lower East Side

Lower East Side minder meget om SoHo, men her er der længere mellem de fancy kaffebarer og giver dig, mere end Soho, en fornemmelse af, at der her også bor mennesker mere normale indkomster. Man finder dog også et væld af gode restauranter og hyggelige gader i Lower East Side.

Kort over New York City

Lær alle områder af New York at kende som udvekslingsstudent

Som udvekslingsstudent vil du lære New York og den amerikanske kultur rigtig godt at kende. Du kan vælge mellem at bo hos en familie eller på boarding school og har i begge tilfælde en masse fritidstilbud at vælge imellem.

Udvekslingsstudent i New York

Der er mange, der drømmer om at bo i New York. Det er helt forståeligt, da det er en fantastisk by, der byder på et væld af muligheder. Der er en følelse af, at du kan gøre og være, præcis den du vil, og det er virkelig befriende. Samtidig er der mange seværdigheder og aktiviteter i byen. Er du mellem 14 og 19 år, og vil du gerne være en del af byen, kan du tage et udvekslingsophold der. Det er en enestående mulighed for dig for at tilbringe tid i byen og virkelig lære den at kende.

Som udvekslingsstudent har du mulighed for at ønske, hvor du gerne vil hen. Derfor kan du godt være heldig at komme til at bo i New York City. Det kan dog også være, at du i stedet kommer til at bo i staten New York. I det tilfælde har du rig mulighed for at tage ind til byen i weekenderne.

New York City

Der er flere organisationer, der kan sende dig til New York på udveksling. En af dem, der sender danskere af sted, er IntoHighschool. De afholder også en Welcome Camp på otte dage i byen for alle udvekslingsstuderende, der skal til USA. Du kan læse mere om dem her.

Sådan er det at bo hos en amerikansk familie som udvekslingsstuderende

De fleste udvekslingsstuderende kommer til at bo hos en amerikansk familie. De er typisk meget gæstfri og vil byde dig velkommen i deres hjem og i deres familie. Alle familierne er frivillige, hvilket virkelig kan mærkes på det engagement, som de lægger i at have dig boende. De vil for eksempel som det mest naturlige i verden invitere dig med til Thanksgiving og Super Bowl og komme til din high school graduation.

Bo hos en amerikansk familie

Har du ikke lyst til at bo hos en familie, kan du i stedet vælge at gå på boarding school. Der bor du på skolen og kommer til at tilbringe al din tid sammen med dine venner. På den måde kommer det til at minde meget om et efterskoleophold.

Masser af muligheder for aktiviteter i din fritid

Du kommer ikke til at kede dig som udvekslingsstuderende i New York. Udover at du kan bruge timevis på at udforske alle afkroge af New York, vil du også have mulighed for at have masser af fritidsaktiviteter udenfor skolen. Det kan for eksempel være at dyrke sport. Du kan prøve nogle af de amerikanske sportsgrene som baseball, basketball og amerikansk fodbold af.

Er du mere den kreative type, vil du også have rig mulighed for at dyrke den side. De fleste high schools med respekt for sig selv har et kor og en dramaklub, som du kan være med i. Du kommer derfor ikke til at kede dig i løbet af dit år i New York.

Kort over New York City

Times Square

Dette neonoplyste område er Manhattans Las Vegas og på mange måder hjertet af New York. Navnet kommer af, at New York Times etablerede sit hovedkvarter her i 1906.

Times Square - New York


Da udbygningen af undergrundsbanen nåede frem til 42. gade, flyttede byens teaterproducere fra nedre Manhattan og kunne udfylde 76 teatre i 1928.

Under Anden Verdenskrig kunne en familie gå ind og se et show, få sig en bid mad og tage hjem igen uden at bekymre sig. Sådan forholder det sig igen takket været en omfattende fornyelsesindsats, som tog sin begyndelse i 1990’erne. Der er stadig mange mennesker her – sågar flere end på Manhattan generelt, hvor der i forvejen er mange. For såvel indfødte som turister er der meget at tage sig til f.eks. i form af teatre, restauranter og butikker.

Såvel Disney som Toys ”R” Us er repræsenteret i området. Hos sidstnævnte kan børn prøve en tur i det indendørs pariserhjul. Desuden ligger der en Virgin Megastore for teenagere, der keder sig. Yderligere kan man besøge Madame Tussauds voksmuserum (samme koncept som i San Francisco og London).

For dem som gerne vil opleve et show på Broadway, men synes at de 100 dollars (eller mere), er lige i overkanten, er løsningen måske TKTS på 47. gade. Det er en udendørs salgsbod, der sælger ”last minute” pladser til mange forskellige shows med rabatter på 25-50%. Tilgængeligheden varierer og køen kan være lang.

Politiet patruljerer meget i området og dets retro/futuristiske politistation er helt klart et kig værd. Ligeledes er de mange skakspillere og gadeunderholdere.

Der er et utal af spisesteder, som ligger i skalaen fra Burger King og Planet Hollywood til et udsøgt italiensk måltid hos Cara Mia. Besøg også Brazil Grill på 47. og 8. gade som serverer den ondeste bøf.

Radioprogrammet Good Morning America sender på hverdage fra ABC Times Square Studios og værten interviewer ofte folk på gaden.

New Yorks kendte tøjdesignere tjener til føden lige i nærheden, og man vil også se medarbejdere transportere store mængder tøj frem og tilbage. Ikke et syn man kan opleve i en hvilken som helst storby, men noget som er med til at give New York sin helt specielle atmosfære.

De ikke-berømte navne og steder kan dog også være et besøg værd. Der er f.eks. mange jazzklubber, barer og andre spændende udskænkningssteder. Gadehandlerne serverer også udmærket mad og har spændende gaver at tage med hjem.

Ikke langt fra Times Square ligger desuden Rockefeller Center, CBS-bygningen og en række andre arkitektoniske vidundere, som sagtens kan gøre det ud for en dagstur.

Tag dig også tid til bare at stå (et sted hvor du ikke bliver mast) og nyd synes at den enorme lystavle One Times Square. Det er fra dette sted, at den oplyste bold kastes nytårsaften. Det er en tradition, som opstod i 1906/1907, da NY Times åbnede sit kontor lige rundt om hjørnet.

Street View fra Times Square

The Cloisters

Det kan være meget svært at finde en stille og rolig oase i larmende New York City. Broadways lys, de hurtige taxaer og menneskemylderet bevidner, hvad New York er for en størrelse; en travl og moderne metropol. Selv overdådige Central Park summer med sine skatere, frisbee-kastere og nu og da en bil, som krydser fra øst til vest.

The Cloisters


Men ikke langt mod nord, og stadig indenfor Manhattans grænse, ligger et stille og roligt område fra Middelalderen – The Cloisters. Selvom museet blev bygget i 1930’erne (doneret af John D. Rockefeller) blev det designet med henblik på at ligne 5 klostre fra Middelalderen. Det meste af bygningsværket er bygget op omkring to store perioder; den romanske og den gotiske.

Museet ejes og ledes som en del af Metropolitan Museum of Art (ved Fifth Avenue og 82. gade), men geografisk, kunstnerisk og i sin opbygning hører det hjemme i en helt anden verden.

Et kapel udstiller den karakteristiske romanske stil med sine brede tøndehvælvinger og simplificerede malerier og skulpturer. Her dominerer de tidlige kristne freskomalerier (vægmalerier på våd kalk) apsissen, hvor Mary er skildret med Michael og Gabriel ved sin side.

Det tilstødende Chapter House er i en overgangsfase og bevidner om påvirkning af både romansk og gotisk karakter. De tygge vægge og små vinduer rummer aspekter af den karakteristiske romanske arkitektur, mens de hvælvede lofter tydeligt er en gotisk konstruktion.

Kapitelhuse var vigtige mødesteder i forbindelse med klosterets forretninger og når man bevæger sig ind i en sådan konstruktion, kan man sagtens forestille sig at være en del af diskussionen.

Gothic Chapel fuldender overgangen med sine brede vinduer med glasmalerier, hvælvede lofter og rigeligt med gulvplads. Her overvældes den besøgende igen straks af en atmosfære, der lukker den travle by ude og åbner op for en rolig og stille periode i Middelalderen.

De udvendige arealer indgyder også en vis ro med sine store græsarealer, urtehave og generel stilhed, som ikke findes andre steder på Manhattan. Udsigten til den øverste del af Hudson-floden bidrager yderligere til fornemmelsen af at være blevet bragt tilbage i tiden før den teknologiske æra.

Men museets højdepunkt er uden tvivl de mange artefakter fra perioden. Her skal i særdeleshed fremhæves den berømte Hook of Hours og de endnu mere fantastiske Unicorn-gobeliner.

Gobelinerne består af 7 vægtæpper vævet i uld og silke. De skildrer fortællingen ”Hunt of the Unicorn”. I disse tæpper kan man aflæse de mange religiøse aspekter, som spillede en central rolle for mange mennesker i Middelalderen.

The Cloisters ligger ved 190. gade i det øverste Manhattan og er let tilgængeligt via expressbus eller undergrundsbanen.

Kort over the Cloisters i New York

Rockefeller Center

Velkommen til ”byen i byen” – Rockefeller Center. Komplekset med i alt 19 bygninger ligger på en 11 hektar stor grund imellem 48. og 52. gade og imellem 5. og 5. Avenue. Byggeriet blev påbegyndt i 1930’erne delvist som en modgift mod Depressionen.

Rockefeller Center - New York


Men disse trivielle faktaoplysninger kan ikke beskrive de mange spændende oplevelser, man kan få i centret, der er bygget ovenpå en række underjordiske gange kaldet katakomberne. Centret huser restauranter, butikker, NBC-studierne, en skateboardrampe og meget andet.

Spankuler lidt rundt i området og kig evt. på isskøjteløberne – eller tag selv en tur på isbanen. Ovenover banen kan du se den kæmpestore skulptur af Prometheus, som ligger udstrakt på maven.

Ovenover den forgyldte Prometheus ligger det store 70-etager høje RCA (nu General Electric) tårn. Heri findes Rainbow Room og observationsdækket. Rainbow Room ligger på 65. etage og kan give dig en uforglemmelig gastronomisk oplevelse serveret i fantastiske Art Deco omgivelser.

Observationsdækket – Top of the Rock – er genåbnet efter at have været lukket i 20 år. Udsigten er fantastisk. Herfra kan man tydeligt se det stålbesatte Chrysler Tower og Empire State Building. Desuden kan man også se det meste af resten af Manhattan.

Observationsdækket ligger øverst i RCA-bygningen tegnet af den kendte Raymond Hood. Tårnet er et arkitektonisk varetegn og huser blandt andet Radio Corporation of America.

Hvis du besøger bygningen i løbet af juleferien, kan du opleve, når det 50 fod høje juletræ tændes. Husk også at få et par feriebilleder med hjem af den store Atlas-statue, som bærer Verden på sine skuldre.

Channel Gardens er en rolig tilbagetrækning fra mylderet nedenunder. Parken ligger imellem La Maison Francaise og British Empire Building. Det er en fantastisk oase på denne ø af beton.

Man kan sagtens bruge flere dage alene på rundvisningerne. NBC tilbyder en rundvisning i deres studier. Det berømte teater Radio City Music Hall har også en interessant rundvisning. Desuden kan man opleve musikalske opførelser i teatret om aftenen.

Mange af de nederste etager i bygningen er fyldt med butikker. Blandt andet det populære Nikon House, som tiltrækker fotografer fra hele Verden. Det er det mest travle område i bygningen og for den fotointeresserede, er der gode muligheder for at fange det helt rigtige motiv.

Men nogle butikker og restauranter har bevæget sig længere ned end blot de nederste etager. I Underground Concourse finder man andre spisesteder, tøjbutikker, kortbutikker og en række andre spændende forretninger. Og få dem der ikke fik besøgt Metropolitan Museum inde i byen kan man i stedet besøge deres forretning her.

Katakomberne forbinder 14 af kompleksets hovedbygninger, så en lille rundtur under Sixth Avenue kan anbefales. Uanset hvor du befinder dig i New York, er det nemt at tilgå centret med undergrundsbanen.

Street View fra Rockefeller Center

Prospect Park

Prospect Park, som blev færdiggjort i 1868, er Frederick Law Olmsteads andet mesterværk – og kan nemt måle sig med Central Park, som var hans første.

Prospect Park - New York


Den 2,1 kvadratkilometer store offentlige park ligger i Brooklyn. Indenfor parkens grænser er der flere ting at se på og tage sig til end i mange større byer.

Alene indgangspartiet ved Grand Army Plaze, som på mange måder minder om Triumfbuen i Paris, er et besøg værd i sig selv. Øverst på buen er placeret en enestående bronzeskulptur, som er en meget passende hyldest til Borgerkrigen. Inde i selve buen ligger der sågar et kunstgalleri. Lige i nærheden af buen ligger en lang række statuer af historiske personligheder heriblandt John F. Kennedy.

På selve pladsen afholdes der grøntmarked hver søndag, hvor man har mulighed for at købe frisk frugt og grøntsager, bagerbrød og mange andre delikatesser.

Med udgangspunkt i den ene ende af pladsen ligger Long Medow. Det hævdes at være den længste ubrudte græsmark i nogen amerikansk park. Her er plads til drageflyvere, baseballspillere og et område hvor New York Philharmonic opfører sommerkoncerter. Yderligere er der mulighed for at svømme, ride på hesteryg, spille fodbold og sågar at fiske.

For både indbyggere og turister er der om vinteren mulighed for at skøjte på is i Wollman Rink. Det er et ret stort område bygget i 1960, som sågar bliver brugt af ishockeyhold, der spiller på amatørplan. I årets varmere måneder bliver området anvendt til cykelbåde – som kan lejes til rimelige penge.

For dem der bare gerne vil nyde en afslappende gåtur, er der mange stier igennem parken langs det område, der omslutter Prospect Lake. Det er også muligt at leje en båd og sejle en tur på søen.

Lige i nærheden ligger der sågar en kirkegård for kvækere – meget passende navngivet Quaker Hill.

Parken har også en 59 hektar stor skovsektion kaldet Ravine District. Det har været under restauration siden 1996. Området omkredser en 30 meter dyb kløft, hvor man kan se vandfald og skovstrækning.

Parken blev oprindeligt anlagt for 5 millioner dollars, men er i nyere tid blevet væsentligt forbedret og udbygget. Det har specielt det moderniserede Prospect Park Zoo nydt godt af. Haven hed oprindeligt ”The Menagerie”, da den åbnede i 1890. Efterfølgende har den zoologiske have udviklet sig til at huse 400 dyr omfattende i alt 80 arter.

Selvom Prospect Park Zoo ikke nærmer sig Bronx Zoo i størrelse, er der rigtig meget at tage sig til og kigge på. Siden sin renovation på ikke mindre end 37 millioner dollars er haven atter blevet en af New Yorks bedste udstillere af dyr.

Prospect Park er nem at tilgå via undergrundsbanen fra Manhattan.

Kort over Prospect Park i New York

Park Avenue

Park Avenue var i 30’erne kendt for værende stedet, hvor de rige boede. Hvis man havde en lejlighed her, var man noget ved musikken. Når du ankommer i dag, vil du se langt færre lejligheder og en ny slags rige – nemlig de multinationale selskabers hovedkontorer.

Park Avenue - New York


Nogle af verdens mest kendte arkitektoniske mesterværker ligger langs denne brede boulevard, der af turistmæssige årsager starter ved Grand Central Station.

Når man nærmer sig stationen fra indre by, bliver man modtaget af en ganske ordinær græsk facade ved 42. gade og Park. Så er den indvendige del af byggeriet meget mere interessant. Den kæmpestore station blev for nylig restaureret og glimter nu af marmor og messing. Den travle banegårdshal anvendes stadig af tusindvis af mennesker dagligt.

Inde i ”katakomberne” ligger den kendte Oyster Bar og lige udenfor kan man opleve ”whispering gallery”. Stil dig et hjørne af den buede passage med front mod stenen. Hvis du taler sagte, vil en person i det modsatte hjørne på cirka 6 meters afstand kunne høre hvert eneste ord helt tydeligt. Når du har lavet eksperimentet, kan du jo meget passende slutte af med østers og øl.

Når man tager elevatoren op og går ud ad den meget store lobby, ankommer man til Park Avenue i indre by. Det er et imponerende syn at se den brede boulevard med sine kendte bygningsværker og de mange biler, der i en uendelighed suser forbi. Gå over på den modsatte side af gaden og tag et kig på MetLifte (tidligere Pan Am-bygning). Det er stadig en af de største kontorbygninger på planeten og dens karakteristiske ottekantede grundplan og brede facade kan tage vejret fra enhver.

Du vil dog ikke kunne se den nederste halvdel af bygningen, da udsynet er blokeret af den imponerende Helmsley-bygning med sin forgyldte top. Udsigten er dog ekstra spektakulær, når man kommer kørende fra nord langs Park om aftenen, når der er lys i kuplen.

Efter en kort gåtur til 53. gade ankommer man til Lever House. Arkitektonisk er bygningen helt original og helt sikkert et nærmere kig værd. Når du står ved bygningen, kan du på den modsatte side af gaden se den berømte Seagram-bygning, som stod færdig i 1957. Dette whiskeyfarvede vidunder afspejler sin entreprenør – spirituskongen Samuel Bronfman. Der blev ikke sparet på udgifterne til materialerne og da bygningen stod færdig, var det den dyreste skyskraber rejst i New York.

Nu da du sikkert er både sulten og træt, kan du meget passende tage et smut ind i Seagram-bygningen med retning mod The Four Seasons restauranten. Hvis du altså har bestilt bord flere måneder i forvejen, kan du her nyde et af de mest udsøgte måltider i New York.

Street View fra Park Avenue i New York

Området ved Wall Street

New Yorkerne er kendt for mange ting, ikke mindst deres brug af ironi. Et eksempel på dette er det faktum, at Wall Street, som de fleste opfatter som New Yorks børs (New York Stock Exchange – NYSE), slet ikke ligger på en vej med navnet Wall. Faktisk ligger den på 20 Broad Street. Men det er ordkløveri, som de fleste indbyggere på Manhattan ikke tager så nøje.

Wall Street - New York


Selvom rundvisningen på børsen har været lukket siden 11. september 2001, er selve bygningen stadig et syn værd. Desuden er bygningerne i det omkringliggende område også værd at kigge nærmere på.

Om man betragter den statelige NYSE-bygning eller den ultramoderne American Express-bygning, så er området, der blev tilrettelagt at hollænderne i 1653, fyldt med fantastiske steder. Wall Street fik sit navn grundet, at den løb langs et pæleværk, som var oprejst for at beskytte byen mod vilde indianere.

Husk også at tage et fotografi eller to af den berømte tyreskulptur, som kom til verden i 1989. Denne bronzefigur, som ligger i nærheden af Cunard-bygningen et stykke nede af Wall Street, er større end en gennemsnitlig bjørn.

Området huser ikke kun store finansielle institutioner og andre økonomiske giganter men også en række barer og restauranter. Men vær på opmærksom på hvilke informationer, du lukker ud om din virksomhed. Man kan ikke vide, hvem der sidder ved bordet ved siden af og rygtemøllen løber stærkt i dette område.

Ikke langt herfra (mod syd) afgår færgen til Staten Island. Desuden afgår der også ture til Frihedsgudinden og Ellis Island.

Alternativt kan du bevæge dit et par karréer mod øst til South Street Seaport langs East Rive ved Fulton. Her vil du finde et stort udvalg af butikker, restauranter og mange udendørs attraktioner – blandt andet et maritimt museum. Her ligger skibe i dok, som har rødder helt tilbage til en tid, hvor vindkraft var den primære energiressource.

Tag dig også tid til bare at kigge på den verdenskendte Brooklyn Bridge. Det er verdens første hængebro og et arkitektonisk vidunder.

Det 19. århundredes historie kombineret med moderne kunst og ingeniørmæssige udfordringer gør dette til et af de mest populære turistområder i New York. Det for nyligt udviklede område ved World Trade Center, hvor Freedom Tower er under konstruktion, fortjener nogle få øjeblikkes stille betragtning.

I Wall Street området skal du altid være forberedt på at bruge albuerne morgen, middag og aften i det travle menneskemylder.

Street View fra Wall Street i New York