Turistattraktioner i New York

New York skylineLige omkring 40 millioner turister fra hele verden besøger New York hvert år. De oplever en travl metropol tæt pakket med museer, parker, teatre, butikker, kendte bygningsværker og en smeltedigel af forskelligartede indbyggere.

På trods af sit dårlige image er New York faktisk en af de sikreste storbyer i verden at færdes i for turister. Den er mindre plaget af kriminalitet end nogen anden storby i USA. Det er temmelig usædvanligt for en by med mere end 8 millioner indbyggere.

Mere eller mindre opdelt i geografiske grænser består byen af fem bydele; Manhattan, Brooklyn, Queens, Staten Island og Bronx. De har hver især sin egen helt egen karakteristiske identitet og er overraskende fyldt med oplevelser.

Vejret i New York kan være ret koldt om vinteren, men der er sjældent sne. Forår og efterår byder på behagelige temperaturer og lidt regn. Nedbøren varer dog sjældent mere end et par timer ad gangen. Somrene er typisk fugtige, og temperaturen kan nå højt op i 20’erne.

Bronx, Staten Island og Queens byder generelt set på færre turistattraktioner, men der er dog få undtagelser.

Staten Island fungerer primært som forstad, men turen med færgen til og fra Manhattan er helt klart en oplevelse. I Queens kan man opleve såvel tennis som baseball om foråret og sommeren.

Brooklyn huser mange, med rette, verdenskendte parker og museer og kan nås på en times tid via undergrundsbanen (rimelige priser og nem at finde rundt i). Alene kunstmuseet er hele turen værd men husk også et besøg det historiske men stadig meget populære Coney Island.

Manhattan
Manhattan

De fleste større attraktioner findes på Manhattan, som er en cigar-formet ø. Selv for førstegangsbesøgende er det let at finde rundt, da de fleste gader enten peger mod nord-syd eller øst-vest.

Ikke overraskende er det som oftest dyrest at rejse til New York i højsæsonen, som ligger fra midt på foråret til starten af efteråret. Heldigvis er New York et besøg værd hele året rundt.

Om vinteren er det muligt at stå på ski, hvis man er villig til at tage en togrejse på et par timer fra New York. Sidst på efteråret er vejret mildt nok til, at man kan nyde bladene i Central Park, mens man slentrer gennem den zoologiske have.