Park Avenue

Park Avenue - New YorkPark Avenue var i 30’erne kendt for værende stedet, hvor de rige boede. Hvis man havde en lejlighed her, var man noget ved musikken. Når du ankommer i dag, vil du se langt færre lejligheder og en ny slags rige – nemlig de multinationale selskabers hovedkontorer.

Nogle af verdens mest kendte arkitektoniske mesterværker ligger langs denne brede boulevard, der af turistmæssige årsager starter ved Grand Central Station.

Når man nærmer sig stationen fra indre by, bliver man modtaget af en ganske ordinær græsk facade ved 42. gade og Park. Så er den indvendige del af byggeriet meget mere interessant. Den kæmpestore station blev for nylig restaureret og glimter nu af marmor og messing. Den travle banegårdshal anvendes stadig af tusindvis af mennesker dagligt.

Inde i ”katakomberne” ligger den kendte Oyster Bar og lige udenfor kan man opleve ”whispering gallery”. Stil dig et hjørne af den buede passage med front mod stenen. Hvis du taler sagte, vil en person i det modsatte hjørne på cirka 6 meters afstand kunne høre hvert eneste ord helt tydeligt. Når du har lavet eksperimentet, kan du jo meget passende slutte af med østers og øl.

Når man tager elevatoren op og går ud ad den meget store lobby, ankommer man til Park Avenue i indre by. Det er et imponerende syn at se den brede boulevard med sine kendte bygningsværker og de mange biler, der i en uendelighed suser forbi. Gå over på den modsatte side af gaden og tag et kig på MetLifte (tidligere Pan Am-bygning). Det er stadig en af de største kontorbygninger på planeten og dens karakteristiske ottekantede grundplan og brede facade kan tage vejret fra enhver.

Du vil dog ikke kunne se den nederste halvdel af bygningen, da udsynet er blokeret af den imponerende Helmsley-bygning med sin forgyldte top. Udsigten er dog ekstra spektakulær, når man kommer kørende fra nord langs Park om aftenen, når der er lys i kuplen.

Efter en kort gåtur til 53. gade ankommer man til Lever House. Arkitektonisk er bygningen helt original og helt sikkert et nærmere kig værd. Når du står ved bygningen, kan du på den modsatte side af gaden se den berømte Seagram-bygning, som stod færdig i 1957. Dette whiskeyfarvede vidunder afspejler sin entreprenør – spirituskongen Samuel Bronfman. Der blev ikke sparet på udgifterne til materialerne og da bygningen stod færdig, var det den dyreste skyskraber rejst i New York.

Nu da du sikkert er både sulten og træt, kan du meget passende tage et smut ind i Seagram-bygningen med retning mod The Four Seasons restauranten. Hvis du altså har bestilt bord flere måneder i forvejen, kan du her nyde et af de mest udsøgte måltider i New York.